Rodfrugter: gulerod, pastinak, rødbede og knoldselleri

Rodfrugter er grøntsager, hvor man hovedsageligt spiser roden, en rodknold eller en fortykket stængeldel under jorden. Gruppen er et køkkenbegreb og ikke en botanisk enhed: gulerod, pastinak og knoldselleri hører til skærmplanterne, rødbede til amarantfamilien, radise til korsblomstfamilien, og jordskok er i familie med solsikken.

Siden giver et overblik over de mest almindelige rodfrugter i Danmark og deres typiske sæson. Overordnet om begrebet kan du læse på Hvad er en grøntsag, og alle opslag står i oversigten fra A til Å.

Oversigt over rodfrugterne

Perioderne er vejledende og varierer med vejr, sort og egn. „Frisk“ betyder typisk høstet frisk i Danmark, „lager“ betyder typisk dansk lagervare efter høst.

Rodfrugt	Botanisk familie	Frisk (typisk)	Lager (typisk)
Gulerod	Skærmplanter (Apiaceae)	juni–oktober	november–april
Pastinak	Skærmplanter (Apiaceae)	september–marts	–
Persillerod	Skærmplanter (Apiaceae)	september–marts	–
Rødbede	Amarantfamilien (Amaranthaceae)	juli–oktober	november–marts
Knoldselleri	Skærmplanter (Apiaceae)	september–november	december–marts
Jordskok	Kurvblomstfamilien (Asteraceae)	oktober–marts	–
Radise	Korsblomstfamilien (Brassicaceae)	maj–september	–
Kartoffel	Natskyggefamilien (Solanaceae), knold	juni–august (nye)	september–maj

Tabellen følger den fælles sæsonkalender, hvor du kan filtrere på måned.

Danske grøntsager i sæson: rodfrugterne

Rodfrugter dækker en stor del af den danske sæson, fordi mange kan høstes sent på året og holde sig i lager. Typisk er det sådan:

• Forsommer og sommer: radise (omtrent fra maj), nye kartofler og de første nye gulerødder (fra juni).
• Sensommer og efterår: rødbede, knoldselleri og de fleste gulerødder.
• Efterår og vinter: pastinak, persillerod og jordskok kan stå i jorden og tages op efter behov, og gulerod, rødbede og knoldselleri kommer fra lager.

Se også kål og løg, porrer og hvidløg for de øvrige grupper, der typisk fylder om vinteren.

De enkelte rodfrugter

Gulerod

Gulerod hører til skærmplanterne og er en toårig plante, hvor det er den fortykkede pælerod, der spises. Roden er knasende og sødlig. De orange gulerødder er de mest kendte, men der findes også gule, hvide og lilla sorter. Gulerod spises både rå og tilberedt, fx revet, kogt, bagt eller i supper og stuvninger.

Pastinak

Pastinak ligner persillerod, men er større og grovere. Den hører til skærmplanterne, og smagen beskrives som svingende fra sød til skarp. Den kan spises rå revet eller bages, koges og bruges i supper og gratiner. Saften fra pastinak, især fra den vilde plante, kan give forbrændingslignende skader på huden, så vilde planter bør ikke indsamles uden sikker bestemmelse.

Persillerod

Persillerod er en smal, lys rod i familie med persille og pastinak. Smagen er aromatisk og minder om persille. Den bruges ofte i supper og sammenkogte retter, og bladene kan bruges som krydderurt.

Rødbede

Rødbede er den fortykkede rod af en bede, nært beslægtet med sukkerroe og bladbede. Den dybrøde farve skyldes farvestoffet betanin, og smagen er sødlig og jordagtig. Rødbeder kan koges, bages hele eller syltes, og de afgiver let farve til alt, de kommer i kontakt med. Se også syltning og fermentering.

Knoldselleri

Knoldselleri er en kulturform af vild selleri og beslægtet med bladselleri. Den store, knoldede rod har en kraftig, aromatisk selleridufte. Den kan koges i supper, raspes rå til salater eller steges i skiver. Knoldselleri har været dyrket i Danmark i flere hundrede år.

Jordskok

Jordskok er rodknolde fra en høj, flerårig plante i samme familie som solsikken. Knoldene er ujævne og lyse. Rå smager de nøddeagtigt, og kogte er de sødlige og lidt bitre. De kan bruges som alternativ til kartofler, fx i gratiner og supper.

Radise

Radise tilhører korsblomstfamilien, og det er den fortykkede stængel under frøbladene, der spises. Den røde og hvide type er mest almindelig i Danmark. Smagen er skarp på grund af sennepsolier, og radiser er bedst, mens de er faste og ikke for store. De spises som regel rå.

Kartoffel

Kartoflen er en knold fra natskyggefamilien og botanisk set en stængelknold, ikke en rod. Den regnes i dansk madtradition ofte for sig selv. Læs mere om den på siden Hvad er en grøntsag.

Opbevaring i korte træk

• Rodfrugter holder sig bedst køligt, fugtigt og mørkt, fx i en kælder eller i køleskabets grøntsagsskuffe.
• Bladene på gulerødder, rødbeder og radiser fjernes ofte før opbevaring, fordi de trækker fugt fra roden.
• Radiser holder kortest, mens knoldselleri, rødbede og gulerod typisk kan ligge i flere uger til måneder under gode forhold.

Flere detaljer står på siden om opbevaring af grøntsager, og om tilberedning kan du læse under grøntsager i ovn, på grill og på panden.

Andre rodfrugter

Derudover regnes bl.a. peberrod, ingefær, majroe, kålroe og sukkerroe til rodfrugterne i bred forstand. De står ikke i sæsonkalenderen på dette site.